Så går vi ind i efteråret

Skønne september

Hybenpragt på gærde

Sladrende stære

I er sent på færde …

Sommerferien er slut, en ny sæson begynder, i arbejde og i alt det, som fylder fritiden.

Det nye kalder på noget i os selv: Er jeg selv fornyet?  

Netop det vil vi beskæftige os med i de følgende uger.

”Omvendelses vej” vover vi at kalde disse artikler. 

Omvendelse er ikke et moderne ord, det er snarere yt.

Måske på vej tilbage, hvad optagethed af ørkenfædre vidner om.

Professor Samuel Rubenson, som både fysisk og åndeligt har beskæftiget sig med ørkenen, vil være vores guide på det første stræk. Mange har mødt Samuel på et af de seminarer, Levende Vand har afholdt. Som missionærbarn tilbragte han sin barndom i Etiopien. Da han i puberteten blev sendt hjem for at gå i skole, oplevede han Sverige som noget fremmed. Gang på gang er han vendt tilbage til Ørkenen. Engang var det nær gået galt. Han og et par venner, deriblandt biskop Martin Lönnebo ville vandre gennem ørkenen fra ét kloster til et andet. De for vild, og det er ikke nogen spøg. Faktisk var de i livsfare, og biskoppen måtte en tur på hospitalet, fordi han var dehydreret.

Da Samuel engang holdt et af sine inspirerende foredrag om ørkenfædre, blev en af tilhørerne dybt grebet: Han måtte også derned. Siden har han – Peter Halldorf – også talt og skrevet om ørkenen.

Nu får vi mulighed for at få del i noget af den visdom ørkenen har lært dem.

Det er en glæde, at besøgstallet her på siden er voksende. Og nysgerrigheden melder sig: Hvem er det jeg nu skriver til?  Der er en kæmpeforskel mellem at holde foredrag, hvor man har kontakt, hvor man kan vejre stemningen, hvor der er gensidighed – og så at sidde her og skrive – ud i den blå luft!

Men til dig, som nu læser dette: Hav en god ny sæson. 

Grethe Livbjerg