Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Sjælens klædedragt

Abba Esaias spurgte Abba Poimen om de urene tanker. Abba Poimen sagde til ham: "De er ligesom en kiste fuld af tøj. Lader du dem ligge, ødelægges de med tiden. Sådan er det også med tankerne: Hvis vi ikke omsætter dem til handling, forsvinder de med tiden og ødelægges".

Hvordan ser du ud i dine tanker? Klæder de dig? Er de smukke? Fremhæver de din egen personlighed? Eller er de snavsede og lasede, eller måske intetsigende, billige i alle ordets betydninger? Hvis tanker er sjælens tøj, hvordan ser vi så ud? Hvad har vi på når vi går ud?

Vi lever i en kultur hvor tøjet betyder meget. Det er ikke bare til for at holde os varme, er ikke bare værn mod vejr og vind. Hvis det var sådan, så ville det ikke være tøjbutikkerne der betalte den dyreste husleje i bymidten og tøjreklamerne der var de dyreste og mest omtalte. Tøj er symboler, tavse meddelelser om hvem vi er, eller ønsker at blive anset for at være. De angiver samhørighed, status og indstilling. De sender meddelelser til dem vi møder. De indbyder eller afviser. De skjuler og udstiller, beskytter vor integritet og gør det muligt at mødes, at lære at kende. Et fremmed menneske der er nøgent, er reduceret til kun en krop, et objekt. Kun dem vi står nærmest, er også sig selv uden tøj på.

Tankerne er som tøj for sjælen. De giver den form, lader den træde frem, lader den spille sammen med det der er udenfor. Men tanker er sværere at håndtere end tekstiler. De er ikke bare mere flygtige, de synes også at leve deres eget liv. De bliver ikke pænt liggende dér hvor vi lagde dem. Det er ikke muligt at beslutte sig til kun at tænke på én ting, på én måde eller at lade være med at tænke på et eller andet. I tilknytning til Paulus kan vi påstå at det vi vil tænke, tænker vi ikke, og det vi ikke vil tænke, tænker vi. Tankerne kommer og går. Selv ørkenfædrene, der gjorde alt for at søge og give de bedste muligheder for sindets renhed, måtte konstatere at et menneske ikke kan hindre tankernes flugt. Det man kan hindre, er at de slår rod og bærer frugt. Det man kan lade være med, er at forfølge dem.

Men spiller det så stor rolle hvad vi tænker? Er det ikke vigtigst hvad vi siger, eller endnu mere hvad vi gør? Det er jo det der kan ses, som påvirker andre, gør godt eller skader. Sjælens klæder ser ingen andre end vi selv. Hvad gør det så at de er lurvede og fulde af utøj? Det indre kan jo ikke ses. Et retfærdigt ydre, veltalenhed og velgerninger er det vi skal satse på. Derfor lader vi andre drikke - og drikker selv - af et bæger der kun rengøres på ydersiden. Hvilke følger dette har, kan hvem som helst regne ud. De værste forureninger skyldes ikke det skidt der er synligt for det blotte øje, det der sidder udenpå. Tankerne, hvor flygtige og betydningsløse de end kan forekomme, er i længden altafgørende. Det de medfører, fører både til tale og handling, former vores sprog og personlighed. Tøjet giver form.

***

Vi har alle vore tanker, også de urene: misundelse, had, gerrighed, hovmod, vrede, bitterhed, foragt ... Som en stadig indbydelse og mulighed ligger de parat i vort forråd. Farvestrålende og skønne kræver de vor opmærksomhed, og vi har svært ved at holde fingrene borte fra kistelåget. Hvorfor ikke prøve? Ingen ser det, og du kan jo altid tage dem af igen. Men i deres sødlige klæben til os vil de ikke slippe, og for hver gang du prøver, bliver modstanden mindre og vanen mere fast. Men lader du dem ligge, smuldrer de langsomt væk. Ligesom parasitter er de helt afhængige af at have et værtsdyr at leve på og af.

Men ligesom det er med kroppen, er det også med sjælen.

***

Dens nøgenhed er reserveret mødet med den elskede, med Gud. Dér kan hver tanke, hvert skjulende klædningsstykke lægges bort. Han kender allerede enhver tanke og søger mødet, kærlighedens omfavnelse, hinsides disse. Det er til mødet med os selv, mødet med de andre, at vi har behov for tanker, erindringsbilleder, begreber og følelsesudtryk. Spørgsmålet er bare hvor vi henter dem, hvilket kistelåg vi åbner, hvilken tøjbutik vi går i.

At læse Bibelens beretninger og bønner, at synge salmer og istemme Kirkens bønner, er som at klæde sig på. Det er som at tage det tøj på der ikke bare beskytter i et dårligt åndeligt klima, men som også med tiden former sjælen. At tanker smitter ved alle. At en indøvning i bibelske tankemønstre, en gentagelse af bønstraditionens ord, med tiden præger et menneskes tale og tankeverden, er en erfaring der er ved at dø ud. En blind tro på nye former og nye ord, nye oversættelser og nyordninger har lukket låget til traditionens tøjkiste for mange mennesker. Vær ikke bange for at åbne det igen. Din personlighed tilsmudses ikke af godt tøj, tværtimod giver de bevægelsesfrihed og bevarer samtidig integriteten.

Samuel Rubenson

Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen  

Åndelig vejledning

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk