Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Fædrene læser Skriften

Basilius den Store 

Helligåndens virke

 

Hvem kan høre Helligåndens navne uden at føle glæde i sit hjerte og opløfte sine tanker til ham? Thi han kaldes Guds Ånd, Sandhedens Ånd, der udgår fra Faderen, Retfærdighedens Ånd, Vejlederen. Men hans vigtigste og egentlige navn er Helligånden.

Alle skabninger vender sig til Ånden for at blive helliggjort. Alle, der lever fromt, søger ham og bliver styrket ved hans indflydelse og hjulpet til at nå deres mål. Han er kilden til hellighed, vor forståelses lys, thi han tilbyder os sit eget lys, for at vi kan fatte sandheden.

Skønt han af natur er utilgængelig, kan mennesket dog ved hans gavmildhed modtage ham i sig. Han fylder alle skabninger med sin kraft, men kun de, der er værdige, kan få del i ham. Men alle får ikke del i ham i samme grad. Han fordeler sin kraft efter vort mål af tro.

Han er en af væsen, men mangfoldig i sine kraftige virkninger. Han er nærværende alle steder for enhver i hele sin fylde. Han deles, men lider ikke ved at blive delt. Alle får del i ham, men han forbliver dog hel, ligesom en solstråle, der rammer hver skabning, som om den var der for denne skabning alene, men alligevel stråler over land og sø og gennemtrænger luften. Ånden er nærværende som solen for hvert væsen, der er i stand til at modtage ham, og giver tilstrækkelig nåde til alle, men selv er han udelt. Og de, der får del i ham, modtager ham enhver efter sin naturlige evne og ikke efter Åndens fulde kraft.

Ved ham bliver hjertet løftet op, de svage bliver taget ved hånden, de, der har gjort fremskridt, vinder fuldkommenhed. Han skinner på dem, hvis hjerte er renset for enhver syndens plet, og gør dem åndelige gennem det fællesskab, de har med ham. Ligesom skinnende og klare legemer, der rammes af en lysstråle, som falder på dem, stråler endnu mere og selv kaster lys fra sig, på samme måde med de sjæle, der bærer Helligånden i sig og er oplyst ved Helligånden. De bliver selv åndelige og udstråler nåde til andre.

Denne nåde gør dem i stand til at forudse fremtiden, forstå mysterierne, fatte de skjulte ting, uddele åndelige gaver, leve som om de var i himmelen og danse med englene. Derfra stammer deres glæde uden ende, deres udholdenhed i Gud, deres lighed med Gud og - det højeste ønske af alle - det at de selv bliver som Gud.

 

Fra "Læsningernes tidebøn", oversat af førstebibliotekar Jacob Thomsen og udgivet af Kateketcentralen.

 

(Levende Vand nr. 2 2006)

Helbredelse

 

 

Bøn om helbredelse

Af Ole Skjerbæk Madsen

 

Provisorisk helbredelse

Af Mattias Agnesund 

 

Ømhedens vej

Af Lillemor Hallin

 

Ondskaben gennemskuet

Af Samuel Rubenson 

 

Vidner

Af Eva Maria Nielsen 

 
Fædrene læser Skriften

Af Besilius den Store 

 

 

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk