Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Charlotte Thaarup

Et bede tidebøn

Nogle personlige erfaringer

 

Let er det jo ikke

Opvokset i en frikirke, hvor den frit formulerede bøn er norm både i gudstjeneste, hus - og personlig andagt, har ordet "tidebøn" haft en underlig tiltrækningskraft.

Det lød mystisk, krævende og spændende. Jeg er ikke klar over, hvornår jeg først stødte på begrebet, men jeg har været ung. John Wesley, metodisternes kirkefader, var præst i Den Anglikanske Kirke og har levet sit liv med The Book of Common Prayer. Han er opvokset i et præstehjem, hvor det at bede Davids Salmer, har været en del af hverdagen. Men traditionen har ikke levet videre i metodistkirken.

 

Med egne ord

At kunne tale direkte til og med Gud i bøn er en del af min opdragelse som kristen, og et privilegium. Jeg har undret mig over sammenhænge, hvor præster fra andre kirker ikke har været i stand til at bede en bøn, eller hvor det at bede Fadervor i fællesskab var det absolutte topmål af inderlighed og nærmest grænseoverskridende for et fællesskab af troende.

Bønnens sprog er altid menneskets begrænsede udtryk i forhold til den evige og grænseløse Gud. I Fadervor giver Jesus mig en konkret bøn, men også et mønster for hvordan jeg taler til Gud; begyndende og sluttende med at ære og ophøje Gud, som jeg i samme åndedrag også kalder far. Jeg beder om at hans vilje må ske i verden. Jeg bekender at jeg er afhængig af min himmelske far for at kunne leve, og at jeg har brug for hans tilgivelse og hjælp til at leve i tilgivelse og beskyttelse fra det onde.

Men den personligt formulerede bøn bliver ofte ganske fyldt med forbøn for andre og andres. Bønnen bliver mere et arbejde, hvad det også er, end egentligt samvær, hvad den først af alt må være. Jeg kan blive træt af og led ved mine egne ord og formuleringer. Hører jeg andres gode formuleringer kan jeg have lyst til at lære dem, men kan alligevel ikke huske dem, når de skal bruges.

 

Med andres ord

At Davids Salmer er en bønnebog var en ikke helt indlysende, men spændende opdagelse for en ung bibellæser. Hvordan det rent praktisk gik for sig var dog et mysterium. Jeg kom ikke i sammenhænge, hvor det praktiseredes. Selskabet Dansk Tidegærds Tidebog har jeg haft i hænderne, men min nysgerrighed og længsel kunne ikke forcere de gamle formuleringer og dominerende noder. At tidebøn og klostre hang sammen var ikke svært at se, og at det burde foregå i fællesskab ligeså. "Rosens navn", roman af Umberto Ecco, skildrer på glimrende vis, hvordan døgnet i klosteret markeres af tidebøn i kirken.

Først da jeg blev en del af et fællesskab, hvor døgnet begyndte i kirken med messe, og hvor rytmen markeredes af middagsbøn, vesper og afsluttedes med completorium, fattede jeg, hvad det handlede om. Jeg tilbragte 10 dage i juli 2001 på S:t Davidsgården1 i Rättvik i Dalarna. Det er en mere end 30 år gammel  ? økumenisk retrætegård. I kirken mødes, 4 gange dagligt, husfolket, som består af: et fastboende kommunitet, medarbejdere gennem kortere eller længere tid, og retrætedeltagerne. Hver gang kirkeklokken lød, afbrød alle hvad de var i gang med, uanset om det var arbejde, meditation eller læsning. At leve i stilhed og hele tiden komme tilbage til de kendte formuleringer i Marias og Simeons lovsange og i Davids Salmernes veksellæsning og at afslutte dagen med at synge Maria-antifonen "Himlarnas drottning," det medførte en stor fred og glæde. Det var enkelt, rigt og meget større end mig selv og hjalp med at sætte skik på en forvirret og turbulent periode i mit liv.

Stilheden ville jeg ikke miste igen, og da jeg rejste hjem, vidste jeg, at tidebønnen kunne hjælpe mig med at blive i den.

Men hvordan skulle jeg gribe det an?

Sverige er på mange måder mit åndelige hjemland og her fandt jeg også min første tidebønsbog "Tidegärden"2. Den er billig, økumenisk og til at finde rundt i. Den dækker 4 uger og alle Davids Salmer. Den indeholder mange helgen-dage og de store højtider. Gennem lange perioder har jeg bedt den dagligt. Helst når jeg laudes og vesper, eller vesper og completorium.

Davids Salmerne har ofte voldsomme formuleringer. Opgøret med de onde kræfter er skånselsløst, og må ikke forveksles med opgøret med enkelte mennesker. Sproget hjælper mig til at være mere direkte i min egen bøn. Når dagens salmer ikke rammer ind i min livssituation ved jeg, at jeg aldrig beder på egne vegne alene, men at jeg indgår i den samlede kristenhed, der på tværs af kirkesamfund, kultur og tid bruger de tusindår gamle formuleringer. Det sætter livet og dagen i ret perspektiv og hjælper mig med at være den, jeg er i forhold til Gud og verden.

 

At vælge fra og til

At finde stilhed og rum til at bede tidebøn passer ikke altid logisk ind i en hverdag med familie og mange gøremål. Det kræver, som så meget andet i livet, vilje og mod til at vælge til - og fra. En for mig oplagt mulighed for at finde tid var at disciplinere eller helt afskaffe mit TV forbrug.

 

At holde ud

Jeg har introduceret en del mennesker til Tidebønnen i forbindelse med retræter. Ofte reagerer deltagerne mod Tidebønnens mange ord i den ellers stille retræte. Men Tidebønnen fungerer som dagens skelet og hjælper retrætedeltagerne til ikke at forsvinde ind i egne tanker og forestillinger. Efter lidt øvelse oplever de fleste glæde ved at samles og bede på denne nye, gamle måde. Tidebønnen kan efter retræten inddrages i hverdagen og danne en ramme, der fremmer stilheden.

 

Behov for bøger!

Det er vigtigt med materiale i forskellig sværhedsgrader, så mennesker kan introduceres til denne rige skat.

På længere sigt er der brug for en gedigen, klassisk økumenisk tidebønsbog, hvor alle Davids Salmer indgår, og som rækker over fire uger og de store højtider.

Den findes på svensk: "Tidebonsboken"3 udgivet på forlaget Libris i 2004. 840 sider til 172 sv. kr. Jeg er overbevist om, at tiden er inde til en lignende udgivelse på dansk.

Har man først mødt tidebønnen fx i retræten eller som andagt ved et møde, opstår behovet for mere. Og har man oplevet tidebønnen folde sig ud i fællesskab med andre, og måske sunget, så mærker man forskellen på at soppe eller svømme på det dybe vand!

Charlotte Thaarup er regional kirkeleder i region Syd i Equmeniakurkan i Sverige og medlem af Levende Vands referencegruppe

 

 

Noter

1. S:t. Davidsgården (www.berget.se)

 

Et udvalg af mine tidebønsbøger:

2. Tidegärden - kyrkans dagliga bön, forlaget Arcus, 1995

3. Tidebönsboken, Bokförlaget Libris, Örebro, 2004 (www.libris.se)

Celtic daily prayer - from the northumbria community, forlaget HarperCollinsPublishers, 2000 (www.christian-publishing.com )

Pilgrimmens Tidegärd, Pilgrimscentrum, Vadstena, 2004 (www.pilgrimscentrum.se)

Den Lille Tidebog, danske tekster, gregorianske melodier, forlaget Aarhus Musik, (e-mail: aarhusmusik@orgelnoder.dk)

 

 

 

(levende Vand 4 2006)

 

Tag og læs

 

Fra Kirkens rige haver

Af Per Åkerlund

 

At bede tidebøn

Af Charlotte Thaarup

 

Lectio divina

Af Wilfrid Stinissen

 

Seksualiteten som vejviser

Af Samuel Rubenson

 

Vidner

Af Lisbet Rømer

Dietrich Bonhoeffer

 

Noter

 

1. S:t. Davidsgården (www.berget.se)

 

Et udvalg af mine tidebønsbøger:

2. Tidegärden - kyrkans dagliga bön, forlaget Arcus, 1995

3. Tidebönsboken, Bokförlaget Libris, Örebro, 2004 (www.libris.se)

Celtic daily prayer - from the northumbria community, forlaget HarperCollinsPublishers, 2000 (www.christian-publishing.com )

Pilgrimmens Tidegärd, Pilgrimscentrum, Vadstena, 2004 (www.pilgrimscentrum.se)

Den Lille Tidebog, danske tekster, gregorianske melodier, forlaget Aarhus Musik, (e-mail: aarhusmusik@orgelnoder.dk)

 

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk