Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Fædrene læser Skriften

Den hellige biskop Basilius den Store

Helligåndens virke

 

Hvem kan høre Helligåndens navne uden at føle glæde i sit hjerte og op­løfte sine tanker til ham?

Thi han kaldes Guds Ånd, Sand­hedens Ånd, der udgår fra Faderen, Retfærdighedens Ånd, Vejlederen. Men hans vigtigste og egentlige navn er Helligånden.

Alle skabninger vender sig til Ån­den for at blive helliggjort. Alle, der lever fromt, søger ham og bliver styr­ket ved hans indflydelse og hjulpet til at nå deres mål. Han er kilden til hellighed, vor forståelses lys, thi han tilbyder os sit eget lys, for at vi kan fatte sandheden.

Skønt han af natur er utilgængelig, kan mennesket dog ved hans gavmild­hed modtage ham i sig. Han fylder alle skabninger med sin kraft, men kun de, der er værdige, kan få del i ham. Men alle får ikke del i ham i samme grad. Han fordeler sin kraft efter vort mål af tro.

Han er én af væsen, men mangfol­dig i sine kraftige virkninger. Han er nærværende alle steder for enhver i hele sin fylde. Han deles, men lider ikke ved at blive delt. Alle får del i ham, men han forbliver dog hel, li­gesom en solstråle, der rammer hver skabning, som om den var der for denne skabning alene, men alligevel stråler over land og sø og gennem­trænger luften.

Ånden er nærværende som solen for hvert væsen, der er i stand til at modtage ham, og giver tilstrækkelig nåde til alle, men selv er han udelt. Og de, der får del i ham, modtager ham enhver efter sin naturlige evne og ikke efter Åndens fulde kraft.

Ved ham bliver hjertet løftet op, de svage bliver taget ved hånden, de, der har gjort fremskridt, vinder fuldkom­menhed. Han skinner på dem, hvis hjerte er renset for enhver syndens plet, og gør dem åndelige gennem det fællesskab, de har med ham.

Ligesom skinnende og klare lege­mer, der rammes af en lysstråle, som falder på dem, stråler endnu mere og selv kaster lys fra sig, på samme måde med de sjæle, der bærer Helligånden i sig og er oplyst ved Helligånden. De bliver selv åndelige og udstråler nåde til andre.

Denne nåde gør dem i stand til at forudse fremtiden, forstå mysterierne, fatte de skjulte ting, uddele åndelige gaver, leve som om de var i himmelen og danse med englene. Derfra stammer deres glæde uden ende, deres udhol­denhed i Gud, deres lighed med Gud og - det højeste ønske af alle - det at de selv bliver som Gud.

 

Fra "Læsningernes tidebøn", oversat af førstebibliotekar Jacob Thomsen og udgivet af Kateketcentralen.

 

(Levende Vand nr. 2 2007)

 

Lad jer forsone

   

Klostre - livsnødvendighed for kirke og samfund

Af Peter Halldorf

 

En anden vej hjem

Af Marianne Bønløkke

    

Klosterretræte som frirum

Af Louise Øhrstrøm Poulsen

     

Vi er skabt til hvilepauser

Af Grethe Livbjerg

    

Det indre liv i dagligdagen

Af Jan Ulrik Dyrkjøb

      

Retræter i Byen

Af Ole Skjerbæk Madsen

     

Raniero Cantalamessa: Fattigdom

Af Helge Pahus

      

Et skridt tilbage og to frem

Af Samuel Rubenson

     

Vidner

Det lille korn – de mange frugter

Af Grethe Livbjerg

     

Fædrene læser Skriften

Helligåndens virke

biskop Basilius den Stores

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk