Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Uddrag fra Olivier Clément: Kilder

Den indre kamp     

 

Askese betyder øvelse, kamp.

”En åndelig kamp, som er hårdere end menneskenes kamp,” siger Rimbaud. En appel til menneskets frihed, til dets evne til at ”skabe noget positivt,” at blive en person, som tilslutter sig den store forvandling i Kristus, og som derved i Helligånden forvandler sit forhold til det materielle, som verden - det genetisk arvede, de psykologiske og sociale vilkår - påtvinger den, og derigennem forvandler selve disse materielle ting.

 

Origines

Gud har ikke skabt døden og heller ikke det onde, men han har givet mennesket og englene fuld frihed. Således stiger nogen i frihed op til de højeste goder, mens andre i frihed kaster sig ned i det ondes afgrund. Men du, menneske, hvorfor afviser du din frihed?

Hvorfor vil du ikke anstrenge dig, slide i det, kæmpe og arbejde med på din egen frelse?

Ville du måske hellere hvile i en magelig tilværelses døs og i et evigt velvære? ”Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også,” (Joh 5,17) siges det.

Og bryder du dig ikke om at arbejde, du, som er blevet skabt for at skabe noget positivt.

  

Askesen er altså at vågne op af det daglige søvngængeri. Den gør det muligt for Ordet at frigøre sig, at grave kilden af levende vand frem i vores sjæls dyb og at få det afblegede gudsbillede i mennesket til at stråle, drakmen, som blev støvet til, men som stadig bærer kongens billede (Luk 15,8-10). Det er Ordet, der virker, men vi skal samarbejde med det, ikke så meget gennem viljens anspændelse som gennem kærlig opmærksomhed.

 

Origines

Hver enkelt af vore sjæle indeholder en brønd med levende vand, og der er … et billede af Gud skjult i sjælen. Det er denne brønd, som … de fjendtlige kræfter har stoppet til med jord. … Men nu da vores Isak (Kristus) er kommet, så lad os modtage ham og udgrave vore brønde. Lad os fjerne jorden fra dem og rense dem for alt snavs …. Vi vil finde det levende vand i dem, det vand, om hvilket Herren siger: “Den, der tror på mig, … Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand” (Joh 7,38). For Guds Ord er der, og det fjerner jorden fra hver enkelts sjæl for at få jeres kilde til at vælde frem. Denne kilde er i jer, og den kommer ikke udefra, for ”Guds rige er midt iblandt jer” (Luk 17,21).

Kvinden, som havde ”tabt sin drakme” (Luk 15,8), fandt den ikke udenfor, men hjemme hos sig selv. Hun havde ”tændt et lys,” hun havde ”fejet i huset,” og det var der, hun fandt sin drakme. Hvis også I tænder jeres ”lys,” hvis I benytter jer af Helligåndens oplysning, hvis I ”ser lyset i hans lys,” vil I finde drakmen i jer. For billedet af den himmelske konge findes i jer. Da ”Gud skabte mennesket” i begyndelsen, ”skabte han dem i sit billede, så de lignede ham” (1 Mos 1,26). Og han præger ikke dette billede i det ydre, men i menneskets indre. Man kunne ikke se det på jer, så længe jeres hus var beskidt og fuldt af affald og grus. … Men nu, hvor Guds Ord har befriet jer for den store bunke jord, som trykkede jer ned, lad da ”billedet af det himmelske menneske” stråle i jer. … Det er Guds Søn, der har lavet dette billede. Hans værk er sådan, at det godt kan formørkes, hvis det forsømmes, men det kan ikke ødelægges af det onde. Guds billede vil altid være i jer. 

 

Formålet med askesen er således at befri sig for overvægt, den åndelige fedme. Det er at opløse hjertets hårdhed i dåbsvandet, i vandet fra tårerne, for at hjertet skal blive denne uendeligt følsomme antenne, som er uendeligt påvirkelig over for verdens skønhed, over for menneskenes lidelser og over for Guds kærlighed, som sejrer på korsets træ.

 

Evagrios Pontikos

Den åndelige fedme er den tæthed, som det onder breder ud over forstanden.

 

At udøve askese er ikke abstrakt lydighed mod nogle kategoriske regler. Askesen frigør en dyb energi i den menneskelige natur, dens drift mod Gud. Fra at være i en tilstand ”mod naturen” bliver mennesket gennem askesen sat i en tilstand ”ifølge naturen,” det vil sige ifølge den menneskenatur (og kosmiske natur), der i Kristus er forenet med det guddommelige, uden adskillelse eller sammenblanding. Den hellige Benedikt, faderen til Vestens munkevæsen, vidner om dette, ligesom en Amma, en “ørkenmoder,” den hellige Syncletica, hvis lære er præget af en meget feminin positivitet og altid meget tæt på det konkrete.

 

Benedikt af Nursia

Flygt ikke straks skrækslagen væk fra frelsens vej, som man kun har adgang til gennem en smal port. For hjertet svulmer, jo længere man når i et helligt liv og i troen, og man løber Guds buds vej i en usigelig kærlighedssødme.

 

Amma Syncletica sagde:

”Store anstrengelser og svære kampe venter dem, som omvender sig, men derefter kommer en uudsigelig glæde. Den, som vil tænde et lys, er først generet af røgen, som får ham til at græde. Men til sidst opnår han det, han ønskede. For det står skrevet, at: ”vor Gud er en fortærende ild.” Derfor bør vi tænde det guddommelige lys i os med anstrengelser og tårer.”

 

Alt dette sker i Kristus. Han vækker vores stræben i os og støtter den. Askesen er et kærlighedens svar, en aktiv hengivelse, som gør det muligt for Kristus at rense os ”som guld i ilden.” For han er guldsmeden, og ilden er Helligåndens ild.

 

Gregor af Nazianz

Jeg deler alt med Kristus, både Ånden og legemet og naglerne fra opstandelsen.

Kristus, du er for mig fædreland, styrke, herlighed, alt.

Han er min kraft, mit åndedrag og den vidunderlige belønning for mit løb.

Det er ham, der får mig til at løbe godt.

Jeg elsker ham som min reneste kærlighed, for han er mere trofast end vi kan fatte imod dem, han elsker.

Min glæde er i ham, selv om han vil pålægge mig lidelser, for jeg stræber efter at blive renset som guld i ilden.

 

 

(levende Vand 1 2008)

 

Askesens mystik

 

 

Tro eller spiritualitet

Peter Halldorf

 

 

Mystik og askese i et grænseland

Jan Ulrik Dyrkjøb

 

 

Den indre kamp

Uddrag fra Olivier Clément: Kilder

 

 

Hvordan kan klosterlivet inspirere bønsgrupper?

Ylva-Kristina Sjöblom

 

 

En kærlighedens askese

Grethe Livbjerg

 

 

Faste

Enzo Bianchi

 

 

Askese

Enzo Bianchi

 

 

En lille bønsskole

Guds Fravær

Anthony Bloom

 

 

Vidne

Olivier Clément

Grethe Livbjerg

 

 

Middagsdæmonen

Samuel Rubenson

 

 

Ord fra den udelte kirke

Johannes Klimakus (575-649)

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk