Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Henri J. M. Nouwen

Gudstjenestefællesskabet 

 

Du er meget optaget af at træffe de rigtige valg i dit arbejde. Du har så mange muligheder, at du igen og igen konfronteres med spørgsmålet: Hvad skal jeg gøre, og hvad skal jeg ikke gøre?

Du stilles over for så mange konkrete behov. Der er mennesker at besøge, mennesker at tage imod, mennesker at være sammen med. Der er sager, der påkalder sig opmærksomhed, bøger, der synes vigtige at få læst, og kunstværker, du gerne vil se. Men hvilket at alt dette bør du bruge din tid på?

Begynd med, at du ikke lader disse mennesker og spørgsmål styre dig. Så længe du tror, du har brug for dem for at være dig selv, er du ikke virkelig fri. Det, som gør dem så vigtige, er for en stor del dit eget behov for at blive accepteret og bekræftet. Du må blive ved med at vende tilbage til kilden: Guds kærlighed til dig.

Egentlig vil du stadigvæk gerne skrive din egen dagsorden. Du synes, du har så mange ting at vælge imellem, som alle forekommer lige vigtige. Men du har ikke helt og fuldt overgivet dig selv til Guds ledelse. Du kæmper stadigvæk med Gud om, hvem der skal sidde for bordenden.

Forsøg at lade Gud skrive dagsordenen.

Sig igen og igen: ”Ske din vilje, ikke min.” Giv hvert rum i dit inderste og al din tid til Gud og lad ham fortælle dig, hvad du skal gøre, hvor du skal tage hen, når og hvordan du skal reagere på de behov, du ser. Gud ønsker ikke, at du skal ødelægge dig selv. Udmattelse, udbrændthed og depression er ikke tegn på, at du gør Guds vilje. Gud er mild og kærlig. Gud længes efter at give dig en dyb følelse at tryghed i hans kærlighed. Når du har givet dig selv lov til at erfare den kærlighed helt og fuldt, kan du lettere vurdere, hvem du bliver sendt til i Guds navn.

Det er ikke let at overgive sin dagsorden til Gud. Men jo mere du gør det, desto mere bliver din ”kalendertid” til ”Guds tid.” Og Guds tid er altid ”tidens fylde,” den rette tid.

 

Fra ”Stemmen i mit indre” (forlaget Boedal).    

  

(Levende Vand 3 2008)

 

Taler Gud til os

 

 

Fátima

Jan Ulrik Dyrkjøb

 

 

Åbenbaringsgaver

Ole Skjerbæk Madsen

 

 

Han lærer de ydmyge sin vej!

Elisabet Ahrensbach

 

 

Hvorfor taler Gud ikke til mig?

Grethe Livbjerg

 

 

Ikke fordi du har lovet mig Himlen

Tilskrevet Frans Xaver SJ (1506-52)

 

 

Lad Gud skrive dagsordenen

Henri J. M. Nouwen

 

 

Ord fra den udelte kirke

Johannes Cassian (ca. 350 – ca. 435)

 

 

Vidner

Marie-Antoinette de Geuser

Kirsten Krog

 

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk