Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Morten Miland Samuelsen

Kristuskransen, mit svømmebælte

 

Da min far Mogens og jeg for seks år siden begyndte at oversætte bøgerne om Kristuskransen, var den største udfordring titlen – navnet på selve bedekransen. Vi kendte den gennem biskop Martin Lönnebos første bøger på svensk og en norsk oversættelse. På svensk har den lille bedekrans med 18 perler det herligt dobbelttydige navn Frälsarkransen. Svenskkyndige vil vide, at det også er ordet for en redningskrans, sådan en rød og hvid tingest man smider i hovedet på folk der ligger og plasker i vandet bag Titanic. Kransens navn talte altså både om at redde liv og om Frelseren, Jesus.

Unitas Forlag valgte at følge den norske version og kalde bedesnoren for Kristuskransen. Det er ikke det eneste og bedste navn. På engelsk hedder den nu Pearls of Life, og på tysk kaldes den skiftevis Perlen des Glaubens (troens perler) og Perlens des Lebens (livets perler). Kært barn har rigtig mange navne.

Personligt vender jeg nu ofte tilbage til billedet af redningskransen. Da jeg første gang mødte kransen, blev den redningen for mit bønsliv. Det var i sommeren 2002, hvor jeg både mistede min mor og stod med ansvaret for forkyndelsen på en FDF-sommerlejr for et par hundrede børn og unge og voksne fra hele vores kommune.

Når jeg ser min mor ligge i sin sygeseng med Kransens blå perle mod kinden … når jeg ser en seksårig med damptendenser sidde helt stille i græsset og knuge Stilhedsperlen… når jeg holder Nattens sorte perle i flyet hjem fra ferie til begravelsen… så forstår jeg, at Kristuskransen blev en redningskrans for min tro, mit håb og min kærlighed.

Siden da har jeg brugt Kristuskransen til rigtig meget forskelligt: Sjælesorg, konfirmandundervisning, prædikener, temagudstjenester – men først og fremmest til selv at fordybe mig i troen. Som årene er gået, er de tolv tema-perler og de seks stilhedsperler blevet et svømmebælte for min tro, min teologi og min åndelige praksis. Redningen kom den sommer; siden har jeg været på vej mod stranden neden for Det Ny Jerusalem med rolige, kraftfulde svømmetag (Johannes må have taget fejl, da han skrev i Åbenbaringen, at i Guds rige findes havet ikke mere!).

 

Et overflødighedshorn

Denne artikel indeholder ikke nogen systematisk gennemgang af Kristuskransen og dens perler. Det må du finde i bøgerne – se litteraturlisten sidst i artiklen – og www.kristuskransen.dk har en kort gennemgang af kransen og links til at købe bøgerne.

Hvad artiklen derimod indeholder, er en beskrivelse af et par former for åndelig praksis med Kristuskransen.

Noget af det, der har fascineret mig mest ved Kransen, har netop været de mange, mange forskellige måder at bruge den på. Dette er ikke en metode til at ensrette spiritualiteten, men et redskab til at fokusere og udtrykke sin egen spiritualitet, til at finde større fordybelse i Kristus.

Allerede i den første bog med titlen Kristuskransen angiver Martin Lönnebo adskillige, meget forskellige metoder, og efterhånden som man kommer lidt videre i bøgerne og i sin egen praksis, bliver det klart, at Fader Martin er vældig sød til at tage imod nye indspil fra andre og give dem videre med et ”Das hatte ich nicht gedacht, aber es liegt doch darin”.

Her vil jeg beskrive de metoder, jeg oftest bruger med glæde og udbytte. Kendere af bøgerne om Kristuskransen vil nok ikke finde så meget nyt, men måske få genopfrisket nogle tilgange.

 

Stilhed – en ny opdagelse

I mange år har stilheden været min store kærlighed – men en ulykkelig kærlighed. Det lykkedes aldrig at finde den dybe, indre stilhed, hvor tankerne endelig holder mund. Den manglede i mit liv og min bøn, men den var ikke til at finde.

Med Kristuskransen ændrede det sig, endda ret hurtigt. Den er opbygget med tolv runde ’temaperler’ og spredt rundt imellem dem seks aflange ’stilhedsperler’. Det er lige præcis den vekslen, der er blevet så befriende for mig. I andre sammenhænge og bønsformer var stilheden på en eller anden måde et mål i sig selv, næsten en præstation. Her bliver stilheden en nåde. Efter hver fordybelse i et tema i tro og liv er der fred og frihed til at være stille og lytte. Det bliver så tydeligt her, at kristen bøn er en dialog, en ægte samtale, hvor jeg menneske har noget, Gud gerne vil høre, og hvor Gud har noget, jeg gerne vil høre.

Efter at jeg f.eks. har siddet med Ørkenperlen og fortalt Gud om mine fejl og mine fald (de dunkle med de klare) og taget imod tilgivelsens nåde, så er der ikke noget mere forfriskende og trygt end at sidde stille en stund og mærke efter, mærke nådens stand, høre min Fars rolige vejrtrækning og mærke hans hånd på mit hoved.

Noget, der gjorde det let for mig, er Lönnebos brug af metaforen ”Nådens Hav”. Den forekommer i Eva Noréns beåndede akvareller i bøgerne Skatten (til de små børn) og Sjælen (til os store børn), hvor billedet af stilheden er en bænk ved stranden. Oprindelig stammer den fra et salmevers af Jonas Jonson (melodien er Herrens røst, som aldrig brister):

 

I Guds stilhed må jeg være

Ordløs, stille, uden krav.

Åben himmel, åbne dage,

på en strand ved nådens hav.

 

Stilheden bliver en nydelse af nådens nærvær. Det er som i den gamle historie om den emsige unge præst, der var så nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor en gammel mand dagligt gik ind i kirken, sad stille en stund på bænken og gik igen uden et ord. Til sidst fik han spurgt den gamle og fik svaret: ”Jeg ser på Gud, og han ser på mig… og så glæder vi os sammen”.

Efter en stund er stilheden brugt op, og man kan gå videre til næste perle eller afslutte sin bøn.

 

Helheden og delene hører sammen

De to vigtigste metoder i min brug af Kristuskransen er afhængige af hinanden. De veksler i min praksis og har hver sin funktion.

Nogle gange beder / mediterer jeg hele kransen igennem, perle for perle. Ved hver enkelt perle beder jeg en fast bøn og mediterer over et bibelsk billedstof, og jeg lader perlens tema belyse mit liv. Det tager hen ved tre kvarter og er afsindigt beroligende, samtidig med at det gerne fører videre til bestemte handlinger i det aktive liv. Det er en stor nydelse og en stor udfordring til mig selv.

Andre gange gør jeg det (som Lönnebo også foreslår), at jeg starter med Gudsperlen – det gør man altid – en stilhedsperle, og derpå går jeg direkte til den perle, hvis tema særligt er aktuelt i mit liv i dag eller i denne uge eller i år. Når bekymringerne trænger sig på, begynder man med at stille sig foran Guds ansigt, lytte til ham i stilhed – og så tager vi fat i Bekymringsløshedens himmelblå perle. Tager hver enkelt bekymring frem, vender og drejer den i lyset fra Bjergprædikenens grønne høj, mærker Jesus smile over at den smule kunne tynge mig så vældigt – og så afleverer jeg hele min rygsæk til ham. Så er der kun tilbage at nyde en stilhedsperle og vende tilbage til Gudsperlen og bede om velsignelse (måske med et ophold til forbøn ved Hemmelighedsperlerne).

Næste gang standser jeg måske ved Nattens sorte perle, når sorgen, dødsangsten eller depressionen lurer – eller ved Opstandelsens hvide perle, når man har lyst til at danse og se alverdens håb og nye muligheder i øjnene – eller ved en anden af de tolv temaperler.

Det iøjnefaldende er, at de to metoder betinger hinanden i en gensidig af hængighed. At man kan fordybe sig i en enkel perle, er muliggjort af at man ser den som en del af troens og livets helhed. Det bliver svært at blive ensidig i fromhedslivet og i læren, når man hele tiden har en fysisk og farverig påmindelse om, at dette her er et element i en stor helhed. På samme måde bliver det at bede hele Kristuskransen igennem løbende beriget af alle de gange, hvor man er standset op for at fordybe sig i hver enkelt perle.

Endelig gør disse to fordybelsesmetoder, at man kan løbe Kristuskransen hurtigt igennem med en kort, fast bøn eller et vers ved hver temaperle og korte stilheder (tre dybe åndedrag) ved hver stilhedsperle. Det tager få minutter, men man rører ved dyb af visdom og indsigt og kundskab og kærlighed, som man andre gange dykker ned i.

 

Min bærbare katekismus

Så er der brugen af Kristuskransen mellem bedestunderne. Det har været en uventet bonus, igen som frugt af den intensive brug og fordybelse i de enkelte perler.

Første gang jeg lagde mærke til det, var under en gudstjeneste, hvor min Kristuskrans lå, så den fangede mit blik under en salme. Pludselig kom jeg til at tænke over, hvilke perlers temaer der var relevante i det vers, vi netop var ved at synge. Der gik hurtigt sport i det, og det er blevet en fin måde at fordybe sig i salmeteksterne på. Nogle gange er det forrygende, hvor mange perler der triller rundt i en virkelig central salmetekst (prøv f.eks. ”Hil dig, frelser og forsoner” eller ”Du fylder mig med glæde”) – og nogle gange afslører perlerne en rigtig tynd salme, der kunne have sparet noget papir i bogen!

Den metode breder sig så til andre tekster, man læser, især bibeltekster. Når jeg sidder med en bibeltekst og ikke kan finde vejen ind i den, så er det meget inspirerende at bruge perlerne til at ruske i dørene: Siger denne tekst noget til Dåbsperlen, noget om vores mission i livet? Eller er det en af kærlighedsperlerne, der er på spil? Når man så oven i købet skal prædike over teksterne, er det en forrygende metode til at analysere sig ind til tekstens hjerte og til dens funktion i forhold til centrale teologiske temaer. Det bliver endnu sjovere, når man har en meget stor Kristuskrans (i størrelse som en redningskrans!) hængende ved prædikestolen. Så kan man både føre en løbende dialog med dem i menigheden, der bruger kransen, og diskret introducere kransen for de andre.

En anden sport bliver så at finde bibeltekster, der kan uddybe og belyse hvert af temaerne i perlerne. Det kunne du få en meget lang redegørelse for – men det er meget nemmere at læse Martin Lönnebos nyeste genistreg, Bibelens Perler (Unitas 2008). Her er otte

ugers grundkursus i dybe, åndelige tekster fra Bibelen, indøvet gennem Kristuskransen. Faktisk er det uforståeligt, at den endnu ikke er udsolgt!

 

Legetøj for Guds børn

Kristuskransen er IKKE nødvendig! Den er ikke ”need to have”, den er bare ”nice to have”. Derfor reagerer folk meget forskelligt på den.

Nogle mennesker falder pladask for den og bruger den en tid lang, før den langsomt glider i baggrunden og ender i skuffe. Nogle fatter simpelthen ikke hvad man skal med den, og nogle af os bliver bidt af dens muligheder og fortsætter i årevis med at bruge den og tale om den og udbrede den.

Det er som det skal være. Guds børn skal have noget legetøj, mens vi venter på at blive voksne, aflægge det barnlige og træde ud af kravlegården, ind i Det Ny Jerusalem. Leg forbereder barnet på voksentilværelsen. Leg skal tages enormt alvorligt, mens den står på – og så skal man kunne springe ud af legen, mens den er god. Men forskellige børn holder af forskellige legetøj: Den ene pige er til Barbiedukker, den anden er til Bratz. Den ene dreng leger med elektrisk tog, den anden med biler. Den ene af Guds børn leger med Kristuskransen, den anden med rosenkransen, og den tredje vil slet ikke have noget fysisk at røre ved.

Derfor er det vigtigt, at vi ikke gør Kristuskransen sakrosankt. Kristendommen har klaret sig uden denne krans helt frem til 1996, så den kan ikke være kanonisk og nødvendig. Men hvis du har lige så meget glæde af den som jeg, så brug den endelig!

 

Fadervor og Velsignelsen

Til sidst er der en af de uventede bonus-tilgange til Kristuskransen. En dag fik Lönnebo brev fra en gruppe finlandsk-svenske præster, der spurgte hvorfor han ikke havde fortalt, at Fadervor også ligger skjult i perlerne? Biskop Martin blev forbløffet og begejstret; han tog det som tegn på, at han virkelig har ramt det ’kristne grundmønster’, han havde tilsigtet. Siden har han med største fornøjelse brugt den (bl.a. i Bibelens Perler), og har også opdaget, at Velsignelsen (den aronitiske) ligger skjult i de seks stilhedsperler.

Disse to er nok dem, jeg lige for tiden glæder mig mest over. Det har gjort Fadervor levende for mig på en måde, jeg ikke troede var mulig efter et halvt århundredes brug. Se selv her:

 

Fadervor med Kristuskransen

Gudsperlen: Vor Far, du som er i himlene – vi står ansigt til ansigt med Gud.

Jegperlen: Helliget blive dit navn – ved at jeg lever som dit barn

Dåbsperlen: Komme dit rige – gennem mit borgerskab deri

Ørkenperlen: Ske din vilje – for det gør den godt nok ikke altid

Bekymringsløshedsperlen: Giv os i dag vort daglige brød – og i morgen lægger vi i Herrens hænder

Kærlighedsperle 1 (Nådens perle): Forlad os vor skyld – vi modtager nåden

Kærlighedsperle 2 (Offerperlen): som også vi forlader vore skyldnere – vi giver nåden videre

Hemmelighedsperlerne – forbøn for alle dem, vi skylder kærlighed, og alle dem, der har pådraget sig skyld

Nattens perle: Led os ikke i fristelse – vær hos os i mørket, så vi ikke mister troen

Opstandelsesperlen: Men fri os fra det onde – det er en realistisk bøn, når han har gennembrudt døden

Gudsperlen igen: For dit er riget… Gud er værd at lovprise.

 

Læs selv videre:

Bøgerne om Kristuskransen udgives på Verbum Förlag i Sverige, og indtægterne går til en fond der hjælper udviklingshæmmede børn. Den bærer navnet på Lönnebos svært handicappede, voksne søn, Jonas. Bøgerne kan bestilles gennem danske boghandlere eller direkte fra www.verbum.nu.

På dansk udgives bøgerne af Unitas Forlag og kan bestilles på www.unitasforlag.dk.

Jeg vil særlig anbefale:

-Sjælen, en enkel og meditativ lille introduktion

-Væven, en andagtsbog med 52 åndelige øvelser

-Livets Perler, en introduktion til Kristuskransen for folk, der slet ikke kender til kristen spiritualitet endnu - En väg till livsmod och tillit. Möt kristen tro med Frälsarkransen. Eva Cronsioe og Thomas Ericson 2007. Til den som søger efter en åndelighed, der fungerer i hverdagen.

-Frälsarkransen Metodbok af AnneLi Amilon 2007. En ’værktøjskasse’ til den der vil bruge Kristuskransen i forskellige grupper og gudstjenester.

 

Morten Miland Samuelsen er sognepræst i Søborg.

 

 

(levende Vand 1 2009)

 

 

Åndelig praksis

 

 

Det Kærlige Tilbageblik

Af Sr. Emma Martensen

 

 

Lad vandet stilne

– når eukaristien skaber et liturgisk liv

Af Simon Fuhrman

 

 

Kristuskransen, mit svømmebælte

Af Morten Miland Samuelsen

 

 

Hvad man end løfter, finder man Gud

Af Tomas Sjödin

 

 

Som en seglring ved dit hjerte

Af Marianne Bønløkke

 

 

Åndelig læsning

Af Liselotte Bjørsted Lapiki

 

 

En meditation af Frans af Sales

Af Sebastian Olden-Jørgensen

 

 

Dagligdagens ti bud

ifølge pave Johannes XXIII

 

 

Vidner

Isak af Syrien

Af Samuel Rubenson

 

 

 

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk