Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Vidner

Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os (Hebr 12,1).

 

 

Samuel Rubenson

Isak af Syrien 

  

”Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os” (Hebr 12,1).

Efter fem måneder havde han fået nok, biskoppen i Nineve, dagens Mosul i Nordirak. Træt af alle kirkelige stridigheder, træt af alle administrative problemer, træt af alle dem, der hobede anklager om kætteri op med de åndelige vejledere, han ernærede sig af, ja led og ked af alle, der forsøgte at udnytte ham til egen fordel, begav han sig på vej for at søge stilheden, søge landet, hvor tankerne finder ro. Fem måneder havde han været biskop i den østsyriske, den såkaldte nestorianske kirke, men nu var det vandringsstaven det gjaldt. Han vandrede i bogstavelig og åndelig forstand hjemad og slog sig til sidst ned i Khuzistan, de østlige egne mellem Tigris´ udløb i Den persiske bugt og Zagrosbjerget langt nede i det sydvestlige Iran. Selv kom han fra den anden side af bugten, fra Qatar. Der var han vokset op og blevet munk i et af de østsyriske klostre, som for længst er begravet i det arabiske ørkensand. Hans navn var Isak.

Hans liv faldt sammen med nogle af historiens mest dramatiske årtier i midten af 600-tallet. Da han forlod Nineve havde han personligt oplevet, hvordan krigen mellem persere og romere var gået over i den arabisk-islamiske erobring af det kristne orienten og i det persiske riges sammenbrud. I næsten hele sit aktive liv levede han i krig og blodsudgydelse. Til hans samtid hørte såvel Maximos bekenderen som profeten Muhammeds nevøer, hvis død ved Karbala udløste skismaet mellem sunnier og shiitter. Nogle sikre årstal for hans liv har vi ikke, det eneste vi kan sige med sikkerhed er, at hans korte tid som biskop faldt mellem år 660 og 680.

Han var økumenisk i en meget bred betydning, en grænseoverskridende skikkelse. Hans modersmål var sandsynligvis arabisk, men han skrev på syrisk, de kristnes skriftsprog. Han bevægede sig i toflodslandet, hvor østromerske, persiske og arabiske hærer drog frem. Han tilhørte den østlige kirke som p.g.a. krigen var tvunget til at bryde med hele romerrigets kristenhed, et brud som kan sidestilles med det som fandt sted ved kirkemøderne i Efesos og Chalcedon. Men hans åndelige undervisning kendte ingen grænser. Efter et par århundrede blev hans tekster genfundet i de mest udtalt antinestorianske græske og koptiske klostre. Det kunne intet udslynget anatema, ingen konfessionel tilhørsforhold eller noget kirkeligt skisma hindre. Selv skrev han, at man bør afholde sig fra at læse bøger, som betoner forskellene mellem forskellige kristne. De forårsager ikke bare skismaer, men giver også bagtalelsens ånd mægtige våben mod sjælens ro.

Isak af Syrien stod over alle etablerede skillelinjer og er absolut en af de mest betydningsfulde forfattere i den østlige åndelige tradition. Hans tekster, oprindelig skrevne på syrisk, blev oversat til græsk i 900-tallet i Mar Sabas kloster udenfor Jerusalem og nogle år senere til arabisk i de ægyptiske ørkenklostre. Nogle af dem blev indføjet i Filokalia og blev således en central del af den russiske åndelige fornyelse. Andre tekster blev i arabisk oversættelse den vigtigste åndelige føde for fader Matta al-Miskin. Som små kildespring når uddrag af Isaks tekster i moderne oversættelser frem til dagens vesterlandske læsere.

Isak havde en forunderlig evne til at fordøje og gennemleve den åndelige læsning, han selv fik del i. Han gør ingen hemmelighed af, at han med stort udbytte læste såvel Evagrios og Makarios, på trods af, at den første blev fordømt af et kirkeligt koncil og den anden stod den kætterdømte messalianske bevægelse nær. Og på trods af at disse anses for at være udprægede, næsten ekstreme, repræsentanter for to helt forskellige åndelige traditioner, fører han dem sammen og øser rask væk af begges skrifter. For Isak var det intet problem at være en karismatisk og erfaringsindrettet prædikant, samtidig med at han var en teologisk og filosofisk spekulativ søgende. Tillid, som er et centralt begreb hos Isak, forudsætter såvel åndelig træning, ikke mindst træning i stilhed, som aktiv lytten til Skriften og den åndelige tradition.

Isak er mystiker. Ikke i den forstand, at han vidtløftigt og indtrængende beretter om overnaturlige oplevelser, om syner og stemmer. Nej snarere i den forstand, at det ligesom i et prisme er lykkedes ham koncentreret at fange og blive ét med hele den åndelige tradition og erfaring; den åndelige tradition, som vi kun møder i adskilte poler. Senere har han i sine sentenser på skrift formuleret det, som har mødt og formet ham selv. Han kommer ofte tilbage til nødvendigheden af koncentration, at helhjertet søge Gud, at bevidst og totalt vende sig mod Gud med både legeme og sjæl. Det er for ham lige så forgæves at bede kun med legemet, som at bede kun med sjælen. Først når mennesket bliver bøn, når det det punkt, hvor bønnen pludselig ophører og mennesket selv rammes af en uudsigelig glæde, et lys, der i ekstase løfter det hinsides alle begrænsninger.

Isak valgte at leve som eneboer og skrev sikkert sine sentenser for andre eremitter; men hans betoning af livet i ensomhed og af at leve enkelt skal ikke misforstås sådan, at det kun skulle gælde i den fysiske ørken. De virkelige enkle, de som har deres liv helt rettet mod Gud, findes såvel i byen som i ørkenen. At blive en fremmed for denne verden behøver ikke komme til udtryk i udvandring. Den frihed kan også findes i verden. Men ligesom ørkenen skærper synet, kan eremittens formidlede erfaring skabe klarhed over daglige ting.

Oversat af Kirsten Krog

Samuel Rubenson er professor i kirkehistorie ved Lunds universitet og præst i Svenska Kyrkan.

 

Isak af Syrien: Mit sind er formørket

(Uddrag af ”Den anden åndelige tale”)

Jeg har ikke et sønderknust hjerte, som driver mig til at gå ud for at søge dig; jeg har ingen anger og ingen kærlighed – intet af det, som driver barnet tilbage til faderen. Herre, ingen tårer har jeg, som jeg kan tilbede dig med. Mit sind er formørket af dette liv og har ingen kraft til at strække sig mod dig i smerte. Mit hjerte er koldt under alle fristelser, og ingen tårer af kærlighed til dig kan varme det. Men du, Herre Jesus Kristus, min Gud, som er alt godt, giv mig en fuldkommen anger og et sønderknust hjerte, således at jeg med hele min sjæl kan gå ud for at søge dig. Thi uden dig ejer jeg intet. O gode Gud, giv mig din nåde. Må Faderen, som af evighed har født dig, forny dit billede i mig. Jeg har svigtet dig – svigt ikke mig. Jeg er gået ud af dig – gå ud og opsøg mig. Led mig til dine græsgange og lad mig regnes blandt fårene i din udvalgte hjord. Fød mig med det grønne græs, som er dine sakramenter, de guddommelige mysterier som jeg vil tage imod i et rent hjerte, et hjerte fyldt af din åbenbarings herlighed og af den trøst, som gives til dem, som for din skyld har udholdt vånde og ydmygelser. Gør os alle værdige til en sådan herlighed, gennem din nåde og din kærlighed til mennesket, du vor Frelser, Jesus Kristus, i evighed. Amen.

Oversat af Kirsten Krog

Fra Samuel Rubensons bog om Isak af Syrien: »Landet där tankarna funnit ro«, med tilladelse af udgiveren, forlaget Silentium, Nya-slottet Bjärka-Säby, S-590 55 Sturefors.

 

  

(Levende Vand nr. 1 2009)

 

 

Åndelig praksis 

 

 

Det Kærlige Tilbageblik

Af Sr. Emma Martensen

 

 

Lad vandet stilne

– når eukaristien skaber et liturgisk liv

Af Simon Fuhrman

 

 

Kristuskransen, mit svømmebælte

Af Morten Miland Samuelsen

 

 

Hvad man end løfter, finder man Gud

Af Tomas Sjödin

 

 

Som en seglring ved dit hjerte

Af Marianne Bønløkke

 

 

Åndelig læsning

Af Liselotte Bjørsted Lapiki

 

 

En meditation af Frans af Sales

Af Sebastian Olden-Jørgensen

 

 

Dagligdagens ti bud

ifølge pave Johannes XXIII

 

 

Vidner

Isak af Syrien

Af Samuel Rubenson

 

 

 

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk