Isak af Syrien

Du er bange for din skygge 

(uddrag af “Den tolvte åndelige tale“)

Dette er tegnet på, at forsømmeligheden er begyndt at snige sig ind i din sjæl, så du falder tilbage i blindhed og hele dit hus snart vil henligge i mørke: du føler i det skjulte at din tro er syg, du vender dig mere og mere til den synlige verden, din tillid mindskes, du føler at din næste foruretter dig, din sjæl er opfyldt af utilfredshed og i tanker og ord retter du anklager mod alt og alle, ja til og med mod den Højeste. Du frygter alt, der kan skade dit legeme, og du er tynget til jorden. Ind imellem gribes du af panik, så du er bange for din egen skygge og vil flygte. Thi du har ladet din tro begrave under din tvivl. Den tro, vi her taler om, er ikke den som er grundvolden for Kirkens bekendelse, men den åndelige kraft, som bevarer hjertet i indsigtens lys, og som gennem samvittighedens vidnesbyrd får sjælen til helt at overgive sig til Gud, så den ophører med at kredse om sig selv, alene tænker på Gud og ikke bekymrer sig om noget.

Og dette er tegnet på, at du er på vej fremad: At du får håbets styrke i alt som hænder dig; du føler den menneskelige naturs svaghed og bliver på den ene side bevaret fra hovmod og lader på den anden side være med at se på din næstes fejl. Endvidere drives du af kærlighedens længsel efter at blive befriet fra legemet for at indgå til det liv, der venter os. Du opdager, at de prøvelser, der kommer over os, er din retfærdige lod. Du møder alt med taksigelse og lovsang. Dette er tegnet på den årvågenhed, som bevarer mennesket i hjertets stilhed og sindets ro.

Oversat af Kirsten Krog

(Levende Vand nr. 1 2010)