Isak af Syrien

Landet hvor tankerne finder ro

(Af femtende åndelige tale)

Det indre menneske bærer frugt gennem tårer. Når du er nået frem til tårernes land, skal du altså vide, at din sjæl er sluppet ud af denne verdens fængsel, at den har sat foden på vejen til den kommende verden og er begyndt at indånde den nye og herlige luft. Da begynder mennesket at græde. Thi nu nærmer sig det åndelige barns fødsel. Nåden, som er alles moder, vil føde et guddommeligt tegn i sjælen, for at sjælen skal kunne se den kommende verdens lys. Når tiden for fødslen er inde, begynder sjælen at strække sig mod de hinsides ting, og eftersom kroppen ikke udholder det, som den ikke er vant til, brister den pludselig ud i heftig gråd, men tårerne blandes med sødme. Disse tårer er noget andet end det, som ind imellem sker for dem, som lever i stilhedens meditation (hesychasterne). Til dem kommer undertiden den trøst, som hører sammen med livet i stilhed hos Gud. Ind imellem opstår den, når hesychastens sjæl er hensunket i kontemplation, sommetider når han læser Skriftens ord, og sommetider når han beder. Men jeg taler her om tårerne hos den, som græder dag og nat.

Efter et par år er hesychastens øjne blevet som en vandkilde. Derefter indtræder han i tankernes ro. Og fra tankernes ro kommer han ind i den hvile, som Paulus taler om, i det mål, som den menneskelige natur kan udholde den. Og i den fredfyldte hvile begynder så sjælen at betragte mysterierne. Da kommer Helligånden og åbenbarer det himmelske for ham. Gud bor i ham og bringer Åndens frugter til modning. Da føler han i sin indre natur begyndelsen til den kommende forvandling, da alt skal blive fornyet, han ser det endnu dunkelt og som i en gåde.

Når du kommer ind i landet, hvor tankerne har fundet ro, da stilner de rigelige tårer, og du græder kun med måde.

Dette har jeg skrevet til hjælp for mig selv, for ikke at glemme det og for alle, som læser det, således som jeg har fået det gennem kontemplation af den Hellige Skrift, fra sandheds vidner og i nogen grad fra min egen erfaring, som har været meget møjsommelig. Det er i korthed sandheden om disse ting, således som hele Kirken tror.

Oversat af Kirsten Krog

(Levende Vand nr. 3 2010)