Kommunitetet på Nya Slottet Bjärka-Säby

Den, som kommer for at leve i kommunitetet på Nya Slottet Bjärka-Säby, står over for et specielt tidsafsnit i sit liv. Alle, der finder vej til fraternitetet eller husfolket her, kommer med forskellig baggrund og har forskellige forventninger om, hvad tiden dér skal betyde for dem, uanset om de bliver nogle få måneder eller et helt år – og det kan siden blive til flere år. Selv om der sikkert findes lige så mange forskellige erfaringer med at have levet som volontør på Nya Slottet, som der findes mennesker, der har gjort det, er det nok fællesnævneren for dem alle, at det var en tid, som berørte dem dybt.

Den regel for fraternitetet og husfolket, som beskriver forudsætningerne for at være volontør på Nya Slottet, indledes med Jesu svar til farisæerne, da de spurgte ham om det største bud i loven: at elske Gud af hele sit hjerte og af hele sin sjæl og af hele sit sind (Matt 22,37). Videre kan man i reglen under rubrikken "opholdets formål" i første afsnit læse følgende: "Livet på Nya Slottet Bjärka-Säby har til formål at være 'en skole for kærligheden', hvad enten man tilhører fraternitetet eller husfolket, går på bibelskole eller er gæst i længere tid. Den, som tilhører fraternitetet og husfolket, opholder sig på Nya Slottet som volontør og har sagt ja til en vejledning, som præges af den spiritualitet, der kommer til udtryk i Det Økumeniske Kommunitets regel. Alt tjener til, at livet i Kristi efterfølgelse skal 'formes efter hans søns billede' (Rom 8,29)."

En skole for kærligheden

Formuleringen "en skole for kærligheden" kendes fra den hellige Benedikts klosterregel, og reglen for fraternitetet og husfolket knytter an til denne regel. Skolen for kærligheden handler naturligvis om relationer: Relationerne til Gud, min næste og mig selv bliver på en særlig måde bearbejdet under de livsforhold, som findes på Nya Slottet. Disse tre relationsbånd er også tæt sammenflettede. Kærligheden til Gud, at elske ham og lade sig elske af ham, er afhængig af, at jeg – i kærlighed – ser og accepterer mig selv og dem, jeg lever sammen med, sådan som vi nu engang er med både gode og dårlige sider. I et fællesskab, hvor man ikke vælger hinanden og ikke på forhånd kender hinanden, er det ikke så ligetil – hvilket måske er overflødigt at nævne. Man kommer til at forstå, at kærligheden er mere end blot varme følelser og venlighed, at kærlighed mange gange koster dyrt, men også at den kan blive en livgivende kraft, som kan erfares hver eneste dag.

På Nya Slottet Bjärka-Säby findes en ledergruppe, som har fået sin opgave af Sionsmenigheden i Linköping. Ledelsesgruppen har bl.a. ansvaret for at optage nye volontører på slottet og det pastorale ansvar for det gennem tiden skiftende fællesskab dér. Alle volontører, som opholder sig på Nya Slottet i længere tid, mødes regelmæssigt til individuelle samtaler med nogen fra ledelsesgruppen eller nogen med tilknytning til ledelsesgruppen. Det er både for at få vejledning i, hvordan man lever med reglen i sin hverdag, og for at få lejlighed til at tale om det, som kan tynge sjælen. De volontører, som bor sammen forskellige steder på slottet, som er beregnet for dem, mødes regelmæssigt til samtale om deres indbyrdes fællesskab. Sluttelig mødes hele fraternitetet og husfolket til samtale med medlemmer af ledelsesgruppen. Kommunitetslivet giver anledning til en stadig strøm af spørgsmål og situationer, der skal løses. Det er som livet i det hele taget: en vandring, hvor man hvert øjeblik søger vejen og igen og igen må genfinde balancen under nye forhold.

Gudstjeneste og personlig andagt

I andet afsnit af rubrikken "opholdets formål" kan man i reglen læse: "Opholdet på Nya Slottet har til formål at forme hele livet til en gudstjeneste, hvor bøn og arbejde skænker balance og ligevægt i tilværelsen. Dette kommer til udtryk i de fælles gudstjenester i slotskapellet og den øvre sal – frem for alt i eukaristien – i den personlige bøn og den åndelige læsning af Biblen. Men også i de daglige arbejdsopgaver, det kreative håndværk såvel som i alt det, som angår det fælles liv."

At bede og arbejde, ora et labora, udfylder en stor del af livet som volontør på Nya Slottet. Hver dag samles husets folk og gæster til fire tidebønner, begyndende med morgenbønnen og sluttende med den sene aftenbøn. Tidebønnen med sine bibelske salmer og bønner udgør så at sige skelettet for det daglige liv i Guds nærvær. Der er også hver dag afsat tid til personlig andagt, hvor den bedendes meditative læsning af Biblen, lectio divina, har en fremtrædende plads.

For de fleste, som indtræder i fraternitetet eller husfolket, er tidebønnen en ny erfaring, og det kan tage tid at tage denne måde at bede til sig. Selv den gentagne individuelle andagt kan nogle stå famlende over for, da man har søgt ind på en særlig vej for at være sammen med Gud. Der er så meget rum at fylde ud, vide perspektiver åbner sig. Opholdet kan også blive en slags skole i bøn, hvor de ydre andagtsformer og det indre møde med Gud berører hinanden på nye måder.

Det er naturligvis ikke sådan, at man altid føler sig oplagt til bøn – særlig tidligt om morgenen kan det være vældig tungt. De fleste har nok sovet fra morgenbønnen i det mindste nogle gange, og af og til har det været hårdt tiltrængt. Al åndelig disciplin har brug for at blive praktiseret på en ansvarsfuld måde. Det ligger i sagens natur, at de anstrengelser på efterfølgelsens vej, som får mennesket til at vokse og overskride sine begrænsninger, kan virke nedbrydende, hvis de ikke kombineres med respekt for menneskets begrænsede formåen. I dette paradoks findes en uundgåelig stræben efter dømmekraft, efter det rette mål, for at finde vejen mellem slaphed og overanstrengelse. Hvert eneste menneske har sine egne forudsætninger, der også ændrer sig over tid. Derfor bliver den individuelle samtale mellem hver volontør og dennes kontaktperson på Nya Slottet en vigtig del af hverdagen. I fællesskab, i lys af reglen for fraternitet og husfolk og med tanke på hele kommunitetet, søger man sin vej med Gud.

Bed og arbejd

Ved begyndelsen af kommunitetslivet på Nya Slottet Bjärka-Säby var behovet for arbejdskraft en stærkt bidragende faktor for, at kommunitetet opstod. Dette behov er ikke blevet mindre med tiden, og volontørerne i fraternitetet og husfolket spiller en vigtig rolle i de daglige aktiviteter på slottet ved siden af personalet på Nya Slottet og medlemmer fra Sionsmenigheden, som frivilligt bidrager til arbejdet. Vedligeholdelse af slottet og parken, gæstevirksomheden med retræter, bibelskolens internat etc. skaber mange arbejdsopgaver, som organiseres på forbilledlig vis på slottet.

Ud over at man under sit ophold på slottet arbejder for kost og logi, understreges det også, at arbejdet er en form for gudstjeneste; hele livet kan leves i kærlighedsfuld opmærksomhed mod Gud. Der findes ikke nogen egentlig konflikt mellem livets materielle, jordnære og dets åndelige, ophøjede bestanddele. Det engagement, man hver dag lægger i arbejdet, dukker op på tilsvarende sted i bønnen, og målet er, at alt skal ske i taksigelse til Gud. Også dette er øvelse, og i de fleste tilfælde noget meget gavnligt for mennesker, som kommer til kommunitetet på Nya Slottet. Arbejde kan ofte opleves som et nødvendigt onde, som krævende – et uvelkomment distraktionsmoment for den, der vil vie sin tid og energi til Gud. Derfor er der meget at lære, både hvad angår arbejdet og bønnen i den tid, man er volontør på slottet.

Vejen til Nya Slottet

Mennesker kommer ad forskellige veje til Nya Slottet Bjärka-Säby. Det gælder også dem, der bydes velkommen til fraternitetet og husfolket, og som lever en tid lang på slottet. Man ville kunne få fortalt mange forskellige historier om, hvordan det gik til, at man kom til at bo dér, hvordan længslen efter at deltage i det åndelige liv på slottet blev vakt.

Hvis nogen spørger, hvordan det gik til, at jeg flyttede til Bjärka-Säby for at leve i kommunitetet på Nya Slottet og er forblevet både i kommunitetet og i Bjärka-Säby, plejer jeg at fortælle om det i en kortere eller længere version alt efter situationen. Jeg havde besluttet at gøre alvor af det og uddanne mig i overensstemmelse med min interesse for havebrug, og jeg var kommet ind på en uddannelse som anlægsgartner. Det var en praktisk erhvervsuddannelse, og jeg søgte til Nya Slottet i Bjärka-Säby med henblik på en praktikperiode uden at have noget forhåndskendskab til stedet. Vel ankommet til slottet passede livet dér til mig som hånd i handske. Et år senere vendte jeg tilbage for at indtræde i kommunitetet og blev på slottet i tre år, som er den maksimale tid, man må tilbringe dér som volontør. Derefter ville jeg fortsætte arbejdet i slotsparken, deltage i kommunitetets fællesskab og gudstjeneste på slottet, og derfor bosatte jeg mig i nærheden.

Men herefter er historien mere usikker, og tæppet plejer på det tidspunkt at gå ned for det indre livs sceneri. Da jeg ikke rigtig forstår min egen længsel eller Guds veje, synes det bedre at tie og lade tiden vise, hvad Gud i sin godhed og uudgrundelige visdom udvirker blandt mennesker.

Samuel Carlsson er anlægsgartner og tilhører kommunitetet på Bjärka-Säby.

(Levende Vand 3 2010)