Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Dagmar Norell

Aforismer

Udvalgt fra "I krukmakarens verkstad"

 

Den stedfortrædende lidelse:

Det er for sin store kærligheds skyld, at han lader mig følge sin søn, min brudgom, min herre og konge, gennem dødsskyggens ned i graven for at møde dem, som har mistet håbet eller er fanget i mismodets dynd. Jeg ved af egen erfaring, hvad det indebærer.

Pludselig forstod jeg den dybere betydning: alt det, vi lider i fællesskab med Kristus, alt det, vi ofrer til ham er ikke meningsløst, selvom det er småt som et enkelt hår, tilsyneladende en bagatel.

Lidelsen og offeret får først en mening med, i og gennem Kristus.

Den stedfortrædende lidelse indebærer, at i overgivelsen være bøn og forbøn.

Jeg skal være det tavse talerør for dem, som råber i deres angst, ja, endda for dem, der i deres blinde og stumme angst ikke forstår og formår at råbe. Min tjeneste nu er at være forbøn og lidelse for andre.

 

Den mørke nat:

Selvom det er aldeles mørkt inde i klippen, er det som om selve mørket lyser.

Mørket fra dit blændende lys omslutter mig.

Disse intensive mørke stunder eller dage er ikke et tegn på, at Gud har forstødt mig og efterladt mig, at jeg som straf skal forgå i kulde. Det ville også være en umulighed, for jeg ved, at han er Kærligheden, ved det, ikke i mine følelser i det intensive isnende mørke, men på dybet af mit væsen.

Det er det forherligende og forvandlende Nærvær, som får mørket til at lyse - selvom natten råder.

Først nu indser jeg, hvad forvandlingens nat er - et rent og klart mørke, uden de truende skyer eller det slimede dynd.

 

Psykisk lidelse:

Hele mit indre rejser sig imod udtalelsen om, at skizofreni skulle være uhelbredelig. Det ser ofte sådan ud, fordi lægerne ikke altid kan vise hen til den kraft, som alene formår at helbrede personlighedens dyb. Kristus er den, som vore splittede længsler samles omkring. Er vi ikke mange, som har denne splittede personlighed, inden Kristus helt får lov at tage hånd om os? Om ikke i graden, så i arten. Jeg føler selv, hvordan jeg mest er mig selv, forenet og samlet, når jeg er mest inderligt forenet med ham.

Min sjælesørger har sagt, at man kan hvile midt i lidelsen.

 

Brudemystik:

Ind imellem nås jeg af den vibrerende tone af Brudgommens fløjte, når han leder sin hjord over bjerget. Denne tone gør mit indre til en skælvende resonansbund. O, om jeg vovede at forlade det hjemmevante og løbe ham i møde.

Kristus, min Brudgom, lad mig gemme mig i dit hjerte. Lad mit hjerte helt forenes med dit hjerte, så jeg lever i dig og du lever i mig. Sår mit hjerte med dit tegn, så jeg bliver brudt brød og udgydt vin.

Mange steder i Bibelen, både i Det gamle og Det nye Testamente, anvendes billedet af brudens og brudgommens dybe fællesskab som en genspejling af sjælens fortrolige og glædesfyldte fællesskab med sin Herre og Konge. I min ungdom syntes jeg, at brudemystikken virkede overspændt, en fortrængt eller skævvredet seksualitet, men det er at fejltolke og begrænse ægte kærlighed. Vist indebærer fællesskabet med den elskede stunder af overstrømmende følelser, hvor legemet synger, men vigtigere er dog hverdagens inderlige fællesskab, omtanke, ønsket om at ville den anden vel. Glæden i at forberede et måltid, glæden ved at mødes i en døråbning med et smil eller et kys; ja, glæden ved at åbne døren for at høre fodtrinene, når han kommer hjem. Alle disse små daglige hændelser af nærvær for hinanden.

 

Treenigheden:

Treenighedens bevægelse i mig, denne åndelige vejrtrækning, som jeg skal blive delagtig i, hvis og når Gud finder tiden moden.

Mit virkelige "jeg" lever sit dulgte liv i Treenighedens fællesskab og skal virke ud fra denne kraftkilde.  

 

Eukaristien:

På trods af, at jeg i mange perioder har oplevet Nærværet på en håndgribelig måde, har Gud alligevel for det meste været underlig abstrakt. Det forstår jeg nu, hvor jeg endelig er begyndt at vove at åbne mig for ham, så han kan overtage, blive inkarneret i mig. Dette er blevet stadig mere håndgribeligt for mig i eukaristien. Jeg er et lille barn, som behøver det håndgribelige og reelle, ikke en abstrakt ihukommelse.

 

 

(Levende Vand nr. 1 2005)

 

Dagmar Norell

  

Dagmar Norell

 - hendes liv og mystik

Af Kirsten Krog, mag.art.

 

 

Fra læge til pottemager

Af  Dagmar Norell

 

 

Det kontemplative liv

Af  Dagmar Norell

 

 

Aforismer

Af  Dagmar Norell

 

 

Bøn

Af Dagmar Norell, julen 1993

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk