Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Salme 119

Herre, hvor jeg dog elsker din lov

1. Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen og som vandrer efter Herrens
2. Lykkelig den, der holder hans bud og søger ham af hele sit hjerte.
3. Han gør ikke uret, men vandrer ad hans veje.
4. Du har givet dine forordninger de skal nøje overholdes.
5. Gid min færden må være sikker, så jeg holder dine forskrifter.
6. Da skal jeg ikke blive til skamme når jeg har alle dine befalinger for øje.
7. Jeg takker dig af et oprigtigt hjerte fordi jeg må lære dine retfærdige bud.
8. Jeg holder dine forskrifter, svigt mig ikke!

9. Hvordan holder den unge sin sti ren? Ved at følge dine ord!
10. Af hele mit hjerte søger jeg dig, led mig ikke vild fra dine befalinger.
11. Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig.
12. Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter.
13. Med mine læber opregner jeg alle de bud, du har givet.
14. Jeg glæder mig over at vandre efter dine love som over alverdens rigdom.
15. Jeg grunder over dine forordninger og har dine veje for øje.
16. Jeg opmuntres ved dine forskrifter og glemmer ikke dine ord.

17. Gør vel imod din tjener, så jeg må leve, da vil jeg følge dine ord.
18. Luk mine øjne op, så jeg kan iagttage underne i din lov.
19. Jeg er en fremmed på jorden, skjul ikke dine befalinger for mig.
20. Altid hentæres min sjæl af længsel efter dine bud.
21. Du truer de overmodige,forbandede er de, der forvilder sig fra dine befalinger
22. Tag hån og foragt bort fra mig, så jeg overholder dine love.
23. Selv når stormænd sidder og taler om mig, grunder din tjener over dine forskrifter.
24. Ja, dine love er min opmuntring, de er mine rådgivere.

25. Min sjæl klæber til støvet, hold mig i live efter dit ord.
26. Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig.Lær mig dine forskrifter.
27. Giv mig indsigt i dine forordningers vej, så jeg kan grunde over dine undere.
28. Min sjæl er plaget af bekymring, rejs mig efter dit ord.
29. Hold falskheds vej borte fra mig, og giv mig i nåde din lov.
30. Jeg vælger sandhedens vej, jeg har dine bud for øje.
31. Jeg holder fast ved dine love, Herre, gør mig ikke til skamme.
32. Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, for du har gjort mit hjerte frit.

33. Herre, vis mig dine forskrifters vej, så vil jeg følge den helt og fuldt.
34. Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov og holder den af hele mit hjerte.
35. Før mig ad den sti, du befaler, for den holder jeg af.
36. Vend mit hjerte til dine love og ikke til vinding.
37. Vend mine øjne bort fra løgn, hold mig i live på dine veje.
38. Bekræft dit ord for dine tjener, så jeg må frygte dig.
39. Hold den hån, jeg frygter, borte fra mig, for dine bud er gode.
40. Jeg længes efter dine forordninger, hold mig i live i din retfærdighed!

41. Dine love er underfulde,derfor overholder jeg dem.

130. Dine ord giver lys, når de åbner sig, og giver de uerfarne forstand.
131. Tørstende åbner jeg munden, for jeg higer efter dine befalinger.
132. Vend dig til mig og vær mig nådig, det er deres ret, som elsker dit navn.
133. Styr mine skridt ved dit ord, lad ingen uret få magten over mig.
134. Fri mig fra menneskers undertrykkelse, så vil jeg holde dine forordninger.
135. Lad dit ansigt lyse på din tjener og lær mig dine forskrifter.
136. Tårer strømmer fra mine øjne, fordi de ikke holder din

Første læsemåde: Med Israel

Der er her desværre ikke plads til mere end seks strofer af den længste af Davidssalmerne.

Den har 22 strofer på hver 8 vers! Derer nemlig 22 bogstaver i det hebraiske alfabet. I hver strofe begynder hvert af versene med det samme bogstav. I første strofe begynder således hvert vers med alef +, i anden strofe hvert vers med bet + o.s.v. Ligesom vi med ABC'en lærer at læse, lærer vi gennem meditationen af denne salme kærlighed til Loven. Vi skal lægge mærke til, at digteren i hvert vers har villet bruge ordet Lov eller et af synonymerne: dine bud, dine veje, dine forordninger, dine forskrifter, dine befalinger, dit ord. Dine løfter, dine afgørelser, dine krav kunne tilføjes. Hebraisk har langt flere ord til sin rådighed end det danske sprog for at udtrykke lovens begrebsmæssige og religiøse indhold.

Man kunne mene at salmen blot er en litterær kraftanstrengelse
Et nærmere eftersyn afslører imidlertid ikke noget sådant. Det er snarere en »Guds-forelskelse«, der får salmisten til uafladeligt at gentage: »Jeg elsker Dig« ... »Jeg elsker Dig«... »Jeg elsker Dig«
Den, som aldrig har kendt kærligheden, vil aldrig kunne forstå, men kun føle denne gentagelse ensformig.

Men når vi én gang har disse strukturelle træk klart for os, bør vi læse hele salmen i é stræk, lytte os ind på den, høre en stille mum-len, et åndedrag, en puls. Der er en slags indre dans, en rytme, hjerte mod hjerte. Bemærk i den forbindelse de mange ejestedord i 2. person ental i en næsten tranceagtig
gentagelse din lov, din vilje, dit ansigt, dine løfter o.s.v.

Anden læsemåde: Med Jesus

Skulle vi være fristet til at føle denne begejstring for loven vel overdrevet, behøver vi kun vende vor opmærksomhed mod Jesu holdning og mod Jesu »bud«.

Over for sin Fader, først og fremmest, har Jesus hele tiden ind-taget den samme holdning af kærlighedsfuld lydighed, som denne salme udtrykker. »Jeg elsker Faderen og gør således, som Faderen har befalet mig« (Joh. 14, 31) - »Ske din vilje« (Matt. 6, 10; 26, 42)
»Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig« (Joh. 4, 32).

Mere end nogen af alle historiens moralfilosoffer har Jesus knyt-tet lydigheden sammen med kærligheden. »Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger« (Joh. 14, 15). »Den, som har mine befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig ... og jeg skal elske ham (Joh. 14, 21).

Vi må ikke glemme, når vi mediterer og beder denne salme, at det eneste bud, Guds eneste udtrykte vilje, er, at vi elsker. »Mester, hvilket bud i loven er det største?« - »Du skal elske Herren din Gud…Du skal elske din næste« (Matt. 22, 36). »En ny befaling giver jeg jer, at I skal elsker hverandre, ligesom jeg har elsket jer« (Joh. 13, 34). Hver gang vi i salme 119 møder ordet »lov« eller et af dets synonymer - i hvert vers - er det dette indhold, vi skal give det. »Lær mig dine forskrifter« = Lær mig virkelig at elske! - »Hold mig i live efter dit ord« = Lad mig forme mit liv, så det bliver til kærlighed!

Tredie læsemåde: Med vor egen tid

Salme 119 var en af den franske filosof Blaise Pascals (1623-1662) yndlingssalmer. Om en af vore danske salmedigtere har ladet sig inspirere af denne salme som af så mange andre, er nok tvivl-somt. Dens kredsen om »loven« har nok gjort det vanskeligt for dem.

Guds lov er tillige menneskets »indre lov«.

Loven er imidlertid for en hebræer ikke romerrettens stive, juri-diske opregning af »tilladt og forbudt«, som vi også i vor lovgivning er påvirket af. Loven er Guds smukkeste gave - Guds gave til det folk, han elsker, som han indgår forbund med. Det »lovløse« men-neske er mennesket overladt til sig selv, som ikke ved, hvorledes det skal opføre sig, som ikke kender sit eget væsens grundstruktur. Ofte foretager Bibelen en tilnærmelse mellem universets love og de moralske love, hvor de første er garanter for de sidste. Og det er vel egentlig det samme, udviklingen af den moderne videnskab har lært os: i hvor høj grad levende væsener er opbygget over skrøbelige, fintmærkende og komplicerede strukturer - strukturer som vi ikke forsynder os ustraffet imod. Den, der ikke respekterer naturens love, de indre love som styrer livet, ødelægger uundgåeligt sig selv. Guds lov er »livsvigtig« - den er livets lov. »Se jeg forelægger dig i dag livet og lykken, døden og ulykken« (5.Mos. 30,15). Ved at åbenbare (= afsløre) vort væsens lov, gør Gud os en tjeneste: at følge denne lov giver vækst, giver liv.

Kærligheden - grundenergien, grundloven

Jesuitterpræsten Teilhard de Chardin udtrykte sig både som palæ-ontolog, filosof og teolog, da han skrev: »Kærligheden er den mest fantastiske og den mest mystiske blandt de kosmiske energier... Jo mere jeg forsker i det fundamentale spørgsmål om jordens fremtid, jo mere bliver jeg overbevist om, at det skabende princip for dens forening ikke skal søges kun i kontemplationen af den ene og samme sandhed, ej heller i den blotte attrå fremkaldt af et eller andet, men derimod af den fælles tiltrækning, som udøves af den ene og samme Nogen ... I skal elske hverandre! Denne sætning, som blev udtalt for 2000 år siden, vil vise sig mere og mere at være den strukturerende grundlov for det, vi kalder for »fremskridt« og »udvikling«. Denne kærlighedens lov træder ind i det videnskabelige felt af kosmiske energier og naturlove.«

Lydighed mod Gud, en glæde, en succes

Vi kan også lytte til digteren Paul Claudels ofte barske oversættelser:

»Jeg lever på jorden som et menneske, fortabt: giv mig pejlemærker at styre efter.« ... »Forblindelsen er ikke et middel til at se klart ej heller til at vandre ret fremad fremfor på tværs« ... »Mine læber har travlt med at gentage efter Din mund«... »Træk det ondes tæppe væk under fødderne på mig«... »Skab i mig et skråplan hen mod det gode« ... »Dine befalinger er et springbræt under mine fødder« ... »Beskær alt det i mig, som bærer andet end frugt« ... »De ærkenarrer fusker med Din lov og bruger den bagvendt, deres anstrengelser er til grin« ... »Der er en lygte foran mig på vejen til at styre mig«
»Jeg holder Din hånd i min«.

Juridisk lov og relationer mennesker imellem

Oftest har vi en tilbøjelighed til at betragte loven som en »ting« som en »upersonlig lovbog«. Set under den synsvinkel kan det at overtræde loven forekomme uden betydning hvis man vel at mærke ikke bliver opdaget. Her i salmen sættes loven i forbindelse med »nogen«. De synonymer som anvendes er afslørende: Din lov, Dine forordninger, Dine veje, Dine bud, Dine befalinger, Dine forskrif-ter, Dine ord. Når to mennesker elsker hinanden, binder de sig til hinanden ved en form for lov, men det er en lov, der intet har at gøre med jura eller formalisme: »Fordi jeg elsker dig, føler jeg mig for-pligtet i mit eget indre til at lytte til dig, til at gøre dig glad, til at gøre det, du ønsker. Sig mig, hvad du ønsker! Jeg vil være lykkelig for at opfylde det.« Det burde være på samme måde mellem os og Gud. Moral er ikke i første hånd et spørgsmål om »tilladt og forbudt«, det er et spørgsmål om forholdet mellem to viljer, to personer. Det er i øvrigt her, vi finder muligheden for »tilgivelse«. En lovparagraf kan ikke tilgive mig: har overtrædelsen fundet sted, så består den. Men en »nogen« kan tilgive mig den smerte, jeg har forvoldt ham ved at nægte ham noget.

Min Fader! Ske din vilje

En måde at bede denne salme på kunne netop være efter hvert vers at gentage, som en slags omkvæd, disse ord fra Herrens bøn -Fadervor - og det kunne være en måde at give konkret indhold til »Ske din vilje«.

Erik Christiansen

- efter Noël Quession, 50 Psaumes pour tous les jours.
Oversættelsen af salme 119 er Bibelselskabets nye reviderede.

Oversigt

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk